• Slide1
  • Slide2

RG Rom Gummi

Læs om RG Rom Gummi herunder

Siden Rom Gummi blev grundlagt den 1. marts 1983 af Leif Kristensen, har virksomheden gennemgået en konstant udvikling, og vi servicerer derfor i dag mange forskellige brancher. De første år fokuserede vi primært på fiskeindustrien med gummiprodukter til garn- og notfiskeri. Siden specialiserede vi os blandt andet også i gummibelægning af plader og gribere til robotindustrien, mens et af de nyeste skud på stammen er skibsfendere til offshoreindustrien.

Denne mangfoldighed af opgaver med det dertilhørende udviklingsarbejde har givet os en bred erfaring og en dybdegående viden om produktionen af gummi, hvilket gør, at vi kan give dig den helt rigtige rådgivning hver gang.
I 2008 efter 25 år med Leif Kristensen ved roret og efter godt ti år med glidende generationsskifte overtog sønnen, Jesper Berg Kristensen, Rom Gummi. Samtidig skiftede virksomheden navn fra Rom Gummiservice til RG Rom Gummi.

Virksomheden havde på daværende tidspunkt seks medarbejdere. Efterfølgende er Jan Skov Trabjerg, som har tilført en stor teknisk viden inden for udvikling og dokumentation, blevet medejer af Rom Gummi.

I forlængelse af generationsskiftet oprettede vi selskaberne RG Detectline og RG Seasight Fenders. RG Detectline tilbyder metal- og røntgendetekterbare produkter til fødevare- og medicinalindustrien, mens RG Seasight Fenders laver fendersystemer til offshoreindustrien.
Ved begyndelsen af 2013 med et 30års jubilæum lige om hjørnet havde virksomheden atten medarbejdere, hvilket er en tredobling siden 2008. At Rom Gummi oplever denne vækst skyldes et konstant fokus på omstillingsparathed og på at skabe individuelle løsninger uanset opgavens omfang. For hos os er ingen opgave hverken for lille eller for stor.

Læs mere